Klubrally

Klubrally
Klubrally er begynderdisciplinen indenfor rallysporten og køres typisk på industriarealer og parkeringspladser med kegler som forhindringer. Kravene til udstyr er meget begrænsede. Fortsættelsen er minirally, hvor der som en forberedelse til “rally” køres hurtigere hastighedsprøver, men stadig på industriarealer, parkeringspladser og enkelte veje, dog uden ret mange kegler.

Rally
Næste trin på rallystigen hedder rally og køres hovedsageligt på afspærrede offentlige veje og lignende.
Rally er inddelt i to discipliner: Rally og Danmarksmesterskabs-rally (DM), hvor kravene til deltagernes licens og bilernes sikkerhedsudstyr er meget forskellige fra kravene i klubrally.

Rallysprint
Der arrangeres også show lignende rally, der afvikles som rundbaner, kaldet rallysprint.